KROENS HISTORIE

Sejerø Kro har både historisk og kulturel værdi for Sejerø og dens beboere.

Den første lovlige kro blev bygget omkring 1780 på Sejerbyvej 47b, og blev i årene 1842-1846 flyttet, sten for sten, til dens nuværende placering på Brovej 12. Tidligere har der eksisteret smugkroer, men den nuværende kro var altså den første kro på Sejerø med kongeligt privilegium.

1780-1805

1805-1809

1809-1812

1812-1842

1842-1847

1847-1880

1880-1883

1883-1901

1901-1935

1935

1935-1948

1948-1951

1951-1959

1959-Ukendt

Ukendt årstal

Ukendt-1967

1967-1971

1971

1971-1972

1972-Ukendt

Ukendt-1980

1980-1990

1990-1994

1994-2000

2000-2003

2003-2010

2010-2013

2013-2023

2023-Nu

Peder Christensen

Peder Christensen byggede den første officielle kro på Sejerø. Han ejede den sandsynligvis sammen med sin søn, Niels Pedersen.

Niels Pedersen

Kaptajn Joachim Hindrich Wildebragt von Køppen

Kaptajnen Joacim Hindrich Wildebragt von Køppen var udstationeret på Sejerø som chef for skarpskytte-kompagniet af Sjællandske Jægerkorps 1. bataljon, der var sendt til øen i anledning af krigen med englænderne fra 1807 til 1814. Det siges, at Køppen havde erhvervet kroen med det formål at kunne holde øje med sine soldaters drikkeri.

Peder Thorsen

Peder Thorsen købte i 1812 kroen sammen med 3 tilhørende huslodder for 2.800 rigsdaler af Kaptajn Køppen. Der var udover den økonomiske del af aftalen også den klausul ved købet, at Køppen skulle have stillet et værelse gratis til rådighed på kroen, så længe han havde kommandoen på Sejerø.

Mette Magdalene Pedersdatter og Anders Pedersen

Mette Magdalene Pedersdatter arvede kroen efter sin far. I årene 1942-1846 flyttede Mette og hendes mand, Anders Pedersen, kroen sten for sten, fra dens gamle adresse på Sejerbyvej 47b, til dens nuværende adresse på Brovej 12. Kroen åbnede på Brovej i 1847.

Jørgen Pedersen

Jørgen Pedersen overtog kroen efter Mette Magdalene Pedersdatter og Anders Pedersen. Jørgen var øens sognefoged i årene 1857-1860, men måtte forlade posten som sognefoged, da øens beboere ikke fandt det passende at han besad stillingen som både sognefoged og kroejer.

Jens Christian Kønicke

Lars Larsen

Ejere Ukendt

Marie Andersdatter

Marie Andersdatter ejede kun kroen en enkelt sommer.

Rasmus Pedersen

Peder Nielsen

Peder var vognmand på Sejerø.

Ida og Hans Christian Frederiksen

Ejere og årstal ukendt

Oluf og Else Nielsen

Oluf og Else Nielsen boede på Lydebjerg. Oluf var bror til tidligere ejer Vognmand Peder Nielsen, og Oluf var desuden også kendt som bådbygger, da han byggede både til øens fiskere. Der findes på Sejerø stadig et enkelt eksemplar af en Oluf-båd.

Emmy Andersen

Emmy var fra Branebjerg.

Ingeborg Olsen

Ingeborg var kendt på øen som Fru Olsen.

Jan Jensen og Bodil Christensen

Jan og Bodil ejede kun kroen en enkelt sommer.

Ingeborg Olsen

Ingeborg overtog kroen igen efter Jan og Bodil, og solgte den videre.

Bent og Bodil Jørgensen

Bent var blikkenslager.

Catarina Taarup

Catarina solgte i sommeren 1980 kroen til Sonja Miemietz og Lene Juel Poulsen. Der er usikkerhed omkring, hvor længe Lene var medejer.

Sonja Miemietz

Sonja Miemietz købte kroen i 1980 og kørte den med stor succes. I 1983 fik hun køkkenet udvidet og ombygget af Murer Finn. Sonja solgte kroen til Arne og Yvonne Reimann i 1990. Sonja skrev mange år senere en bog om sin tid på Sejerø Kro, kaldet: "Historier fra Sejerø Kro i Firserne". Bogen har opnået stor popularitet på Sejerø.

Arne Reimann og Yvonne

Arne var fotograf og fotoentusiast, og havde en ganske stor samling af fotografiapparater.

Peter Wium

Christian Due Maglemose

Christian ejede sandsynligvis kroen sammen med sin mor, Karin Clausen. Christian forpagtede kroen af Peter i 1997, men på grund af uoverensstemmelser, endte de i retten - og Christian vandt sagen. Private fortællinger siger, at Karin også ejede Pæregården og Stengården, og at hun med nød og næppe undgik flere konkurser i løbet af sin tid på Sejerø.

Pia Valentin Christensen og Ole Krogh

Pia og Ole købte kroen i April 2003 ogOle skrev og sang "Sejerøsangen", som lå det maksimale antal uger på dansktoppen. I 2009 da en konkurs syntes uundgåeligt, prøvede Ole at redde kroen ved at sælge den i anparter til øboere og sommerhusejere, som så skulle finde en forpagter. Antallet af anparter skulle nå op på 30, men nåede kun til 23 - dette var ikke nok til at redde kroen, og de måtte lukke i slutningen af 2009. Kroen gik på tvangsauktion i 2010.

POB Ejendomme: Bruno Jensen.

Bruno Jensen købte kroen på tvangsauktion i November 2010, men satte den til salg 3 måneder senere, i Februar 2011. Den blev dog først solgt i 2013, og var på dette tidspunkt desværre i meget dårlig stand på grund af manglende vedligeholdelse i Bruno Jensens ejerskab.

FL Finans og Leasing: Flemming Lumby

Flemming Lumby var tømrermester og købte kroen med henblik på at den igen skulle åbnes og fungere som rigtig kro. Flemming satte sig for selv at renovere kroen, og reddede den derfor fra nedrivning på trods af dens ringe tilstand. Flemming og hans familie fik istandsat store dele af kroen, men Flemming døde som følge af sygdom, før hans drøm nåede at blive realiseret. Familien søgte derfor efter købere, der kunne se potentialet i kroen, og realisere drømmen.

FL Finans og Leasing: Merete Bauer

Merete Bauer købte kroen, hvilket havde været en drøm i mange år.

Denne tidslinje er lavet med hjælp fra bøgerne:

- Sejerø Sogns Historie bind 1+2 - af Rasmus Nielsen

- Historier fra Sejerø Kro i Firserne - af Sonja Miemietz

Og med hjælp fra:

Ruth Østervang Andersen

Facebookgruppen: Gamle billeder fra Sejerø

Diverse avisudklip

Beboere og tilknyttede til Sejerø

Private slægtsarkiver

GAMLE ANEKDOTER FRA SEJERØ KRO

Skudvekslinger på Kroen


I 70’erne er der tre bestyrere af kroen, som alle har børn i skolen.

Jeg husker kro-Poul og hans mor, hun hed Carlson.

Så var der Jannik - hans far skød Jan-"Triker" i låret, og så kom

Kalundborg politi sejlende med lods-båden på grund af skudvekslinger

- Jens, Sejerbo

Otto Grundtvig og smugkroen - version 1

(foregået mellem 1732-1760)


Det fortælles, at Sejerøboerne ikke gik ret meget i kirke i de første år,

hvor Otto Grundtvig var præst på Sejerø.

De gik i stedet for hen på kroen - men snart skulle det blive anderledes.

En søndag før gudstjenesten viste Grundtvig sig pludselig på kroen,

hvor en del sejerø­boere var til stede.

En mand ved navn Mads Jyde, også kaldet Jens Langkniv, der boede på Gård Nr. 2,

trak sin kniv og gik hen imod præsten.

Præsten blottede sit bryst og gik ham uforfærdet i møde, idet han udbrød:

"Stik kun til, om du tør!"

Da Mads Jyde tøvede, skal Grundtvig, der er bekendt for sit mod og kæmpestyrke i ånd og hånd, have slået kniven ud af hånden på Mads Jyde,

hvorefter han jagede dem alle ud af kroen og sagde:

"Nu går jeg i kirke; følg mig, hvo der vil!"

- Sejerø Sogns Historie, bind 1

Otto Grundtvig og smugkroen - version 2

(foregået mellem 1732-1760)


Otto Grundtvig mærkede, at Sejringerne om søndagen gik i kroen,

før de kom ind i kirken, og når de endelig kom der, sad de derfor og sov.

Præsten ville gøre en ende på denne uskik; men man ville ikke høre på ham.

En søndag formiddag gik han så ind i krostuen, hvor hans sognemænd sad omkring et langt egetræsbord og drak tæt.

Præsten talte dem alvorligt til; men så rejste Jens Langkniv, også kaldet Mads Jyde,

sig fra bordenden og spurgte, om præsten ville holde sin mund,

for ellers ville han få den stoppet med en kniv.

Jens trak en lang kniv frem fra sit bælte.

Da flængede Grundtvig sin præstekjole op, blottede brystet og råbte:

”Stik så til da!”

Men Jens tøvede.

”Din kryster!” råbte Grundtvig, ”Du tør kun true, men ikke handle!”

Grundtvig rev kniven ud af hånden på Jens Langkniv,

og smed den på gulvet med så stor en kraft at den gik midt over.

Derpå tog han Jens i nakken og slyngede ham ud gennem vinduet.

Da først dette var besørget, kostede det ikke den nidkære præst

større anstrengelser af rydde krostuen.

For eftertiden ventede Sejringerne med at gå til kros, til de havde været i kirke.

- Sejerø Sogns Historie, bind 2