KROENS HISTORIE

Sejerø Kro har både historisk og kulturel værdi for Sejerø og dens beboere.

Den første lovlige kro blev bygget omkring 1780 på Sejerbyvej 47b, og blev i årene 1842-1846 flyttet, sten for sten, til dens nuværende placering på Brovej 12.

Tidligere har der eksisteret smugkroer, men den nuværende kro var altså den første kro på Sejerø med kongeligt privilegium.

 1780-1805:

Peder Christensen

Peder byggede den første officielle kro på Sejerø.

Han ejede den sandsynligvis sammen med sin søn, Niels Pedersen.


1805-1809:
Niels Pedersen


1809-1812: 

Kaptajn Joachim Hindrich Wildebragt von Køppen

Kaptajnen var udstationeret på Sejerø som chef for et skarpskyttekompagni af Sjællandske Jægerkorps 1. bataljon, der var sendt til øen i anledning af krigen med englænderne fra 1807 til 1814. Det siges, at Køppen havde erhvervet kroen med det formål at kunne holde øje med sine soldaters drikkeri.


1812-1842: 

Peder Thorsen

Peder Thorsen købte i 1812 kroen sammen med 3 tilhørende huslodder for 2.800 rigsdaler af Kaptajn Køppen. Der var udover den økonisme del af aftalen også den klausul ved købet, at Køppen skulle have stillet et værelse gratis til rådighed på kroen, så længe han havde kommandoen på Sejerø.


1842-1847: 

Mette Magdalene Pedersdatter og hendes mand Anders Pedersen.

Mette arvede kroen efter sin far. Anders flyttede kroen sten fra sten, fra dens gamle adresse på Sejerbyvej 47b, til dens nuværende adresse på Brovej 12

i årene 1842-1846. Kroen åbnede på Brovej i 1847.


1847-1880:

Jørgen Pedersen

Jørgen Pedersen overtog kroen efter Anders Pedersen. Jørgen var øens sognefoged i årene 1857-1860, men måtte forlade posten, da øens beboere ikke fandt det passende at han besad stillingen som både sognefoged og kroejer.


1880-1883:

Jens Christian Kønicke


1883-1901:

Lars Larsen


1901-1935:

Ejere ukendt


1935:

Marie Andersdatter

Marie ejede kun kroen en enkelt sommer.


1935-1948:

Rasmus Pedersen


1948-1951:

Peder Nielsen

Peder var vognmand.


1951-1959:

Ida og Hans Christian Frederiksen


1959-Ukendt

Ejere og årstal ukendt


Ukendt årstal:

Oluf og Else Nielsen

Oluf og Else boede på Lydebjerg.

Oluf var bror til tidligere ejer Vognmand Peder Nielsen, og var desuden

også kendt som bådbygger, da han byggede både til øens fiskere.


Ukendt årstal:

Emmy Andersen

Emmy var fra Branebjerg.

Årstal ukendt


1967-1971:

Ingeborg Olsen

Ingeborg var kendt på øen som Fru Olsen.


1971:

Jan Jensen og Bodil Christensen

Jan og Bodil ejede kun kroen en enkelt sommer.


1971-1972:

Ingeborg Olsen

Ingeborg overtog kroen igen efter Jan og Bodil, og solgte den videre.


1972-Ukendt:

Bent og Bodil Jørgensen

Bent var blikkenslager.


Ukendt-1980:

Catarina Taarup

Catarina solgte i sommeren 1980 kroen til Sonja Miemietz og Lene Juel Poulsen.

Der er usikkerhed omkring, hvor længe Lene var medejer.


1980-1990:

Sonja Miemietz 

Sonja Miemietz købte kroen i 1980 og kørte den med stor succes. I 1983 fik hun køkkenet udvidet og ombygget af Murer Finn. Sonja solgte kroen til Arne i 1990. Sonja skrev mange år senere en bog om sin tid på Sejerø Kro, kaldet: "Historier fra Sejerø Kro i Firserne". Bogen har opnået stor popularitet på Sejerø.

 

1990-1994:

Arne Reimann og Yvonne

Arne var fotograf og fotoentusiast.


1994-2000

Peter Wium


2000-2003:

Christian Due Maglemose

Christian ejede sandsynligvis kroen sammen med sin mor, Karin Clausen.

Christian forpagtede kroen af Peter i 1997, men på grund af uoverensstemmelser, endte de i retten - og Christian vandt sagen.

Private fortællinger siger, at Karin også ejede Pæregården og Stengården,

og at hun undgik et hav af konkurser i løbet af sin tid på Sejerø.


2003-2010: 

Pia Valentin Christensen og Ole Krogh

Pia og Ole købte kroen i April 2003 og Ole skrev og sang "Sejerøsangen", som lå det maksimale antal uger på dansktoppen.

I 2009 da en konkurs syntes uundgåeligt, prøvede Ole at redde kroen ved at sælge den i anparter til øboere og sommerhusejere, som så skulle finde en forpagter.

Antallet af anparter skulle nå op på 30, men nåede kun til 23 - dette var ikke nok til at redde kroen, og de måtte lukke i slutningen af 2009.

Kroen gik på tvangsauktion i 2010.


2010-2013: 

POB Ejendomme: Bruno Jensen. 

Bruno købte kroen på tvangsauktion i November 2010, men satte den til salg 3 måneder senere, i Februar 2011. Den blev dog først solgt i 2013, og var på dette tidspunkt desværre i meget dårlig stand på grund af manglende vedligeholdelse.


2013-2023: 

FL Finans og Leasing: Flemming Lumby

Flemming var tømrermester og købte kroen med henblik på at den igen skulle åbnes og fungere som rigtig kro. Flemming satte sig for selv at renovere kroen, og reddede den derfor fra nedrivning på trods af dens ringe tilstand. Flemming og hans familie fik istandsat store dele af kroen, men Flemming afgik desværre ved døden som følge af sygdom, før hans drøm nåede at blive realiseret. Familien søgte derfor efter købere, der kunne se potentialet i kroen, og realisere drømmen.


2023-nu:

FL Finans og Leasing: Merete Bauer

Merete Bauer købte kroen, hvilket havde været en drøm i mange år.


Denne tidslinje er lavet med hjælp fra bøgerne:

Sejerø Sogns Historie bind 1+2 - af Rasmus Nielsen

Historier fra Sejerø Kro i Firserne - af Sonja Miemietz


Og ved hjælp fra:

Ruth Østervang Andersen

Facebookgruppen: Gamle billeder fra Sejerø

Diverse avisudklip

Beboere og tilknyttede til Sejerø

Private slægtsarkiver

Billede: Jens Hendel. Postkort fra 1903

Billede: Flemming Lumby

Billede: Lis Hansen. Personale på Sejerø kro i 1957. Kvinden til højre er Ellen Pedersen F.Larsen, som var datter af kroejer Lars Larsen

Billede: Ruth Østervang Andersen. Billedet er fra slut 60'erne

Billede: Ruth Østervang Andersen. Billedet er fra 1986

Billede: Ruth Østervang Andersen. Krobal på Sejerø Kro

Billede: Flemming Lumby. Billedet er fra 00'erne

Billede: TV2 EAST

Billede: Jens Hendel. Billedet er af Kromutter Pia, taget nytårsaften 2007

Billede: Henriette Lumby, 2016

Billede: Merete Bauer, 2023

ANEKDOTER FRA SEJERØ KRO GENNEM TIDERNE

Skudvekslinger på Kroen


I 70’erne er der tre bestyrere af kroen, som alle har børn i skolen.

Jeg husker kro-Poul og hans mor, hun hed Carlson.

Så var der Jannik - hans far skød Jan-"Triker" i låret, og så kom

Kalundborg politi sejlende med lods-båden på grund af skudvekslinger

- Jens, Sejerbo

Otto Grundtvig og smugkroen - version 1

(foregået mellem 1732-1760)


Det fortælles, at Sejerøboerne ikke gik ret meget i kirke i de første år,

hvor Otto Grundtvig var præst på Sejerø.

De gik i stedet for hen på kroen - men snart skulle det blive anderledes.

En søndag før gudstjenesten viste Grundtvig sig pludselig på kroen,

hvor en del sejerø­boere var til stede.

En mand ved navn Mads Jyde, også kaldet Jens Langkniv, der boede på Gård Nr. 2,

trak sin kniv og gik hen imod præsten.

Præsten blottede sit bryst og gik ham uforfærdet i møde, idet han udbrød:

"Stik kun til, om du tør!"

Da Mads Jyde tøvede, skal Grundtvig, der er bekendt for sit mod og kæmpestyrke i ånd og hånd, have slået kniven ud af hånden på Mads Jyde,

hvorefter han jagede dem alle ud af kroen og sagde:

"Nu går jeg i kirke; følg mig, hvo der vil!"

- Sejerø Sogns Historie, bind 1

Otto Grundtvig og smugkroen - version 2

(foregået mellem 1732-1760)


Otto Grundtvig mærkede, at Sejringerne om søndagen gik i kroen,

før de kom ind i kirken, og når de endelig kom der, sad de derfor og sov.

Præsten ville gøre en ende på denne uskik; men man ville ikke høre på ham.

En søndag formiddag gik han så ind i krostuen, hvor hans sognemænd sad omkring et langt egetræsbord og drak tæt.

Præsten talte dem alvorligt til; men så rejste Jens Langkniv, også kaldet Mads Jyde,

sig fra bordenden og spurgte, om præsten ville holde sin mund,

for ellers ville han få den stoppet med en kniv.

Jens trak en lang kniv frem fra sit bælte.

Da flængede Grundtvig sin præstekjole op, blottede brystet og råbte:

”Stik så til da!”

Men Jens tøvede.

”Din kryster!” råbte Grundtvig, ”Du tør kun true, men ikke handle!”

Grundtvig rev kniven ud af hånden på Jens Langkniv,

og smed den på gulvet med så stor en kraft at den gik midt over.

Derpå tog han Jens i nakken og slyngede ham ud gennem vinduet.

Da først dette var besørget, kostede det ikke den nidkære præst

større anstrengelser af rydde krostuen.

For eftertiden ventede Sejringerne med at gå til kros, til de havde været i kirke.

- Sejerø Sogns Historie, bind 2